Tusass tager sig godt af dine pakker
Uanset hvorvidt du skal sende en pakke eller modtage en vare, du har købt online – sørger vi for at dine forsendelser kommer sikkert og hurtigt frem.
Track & Trace
Tilmeld opdateringer
Ønsker du at modtage nyt om din pakke , kan du tilmelde dig vores opdateringsservice, med e-mail eller mobilnummer.
Du er nu tilmeldt opdateringer
Du vil løbende modtage opdateringer vedrørende pakke , på
Meld dig til Aallertarfik
Aallertarfik er vores nye udleveringsboks løsning, som gør det lettere for dig at modtage breve og pakker. Med Aallertarfik får du besked med SMS eller e-mail, når der er en ny levering i din lokale udleveringsboks.
Aallertarfik er i øjeblikket tilgængeligt i udvalgte Tusass butikker, men med tiden vil denne service findes over hele landet. Tjek din lokale butik for at se om de nye udleveringsbokse er blevet installeret endnu.
Vores nye service er helt gratis, så tilmeld dig Aallertarfik i dag.
Køb online
Vi har samlet nogle af de mest populære grønlandske og danske butikker, som leverer til hele landet, her.
Skal du flytte?
Register så venligst din nye adresse hos os, så dine breve og pakker kommer frem til din nye adresse.
Pakker
Ofte stillede spørgsmål
Pakker
Ofte stillede spørgsmål
Min pakke fremgår i Track & Trace som “Fragtterminal – undervejs”, hvad betyder det?
Det betyder at pakken er kommet til en fragtterminal og pakken i transportørens fragtterminal. Hasteforsendelser, brevpost og passagerer er prioriteret før pakker på fly, hvilket kan betyde, at transport af pakken udsættes af transportøren.
Hvorfor kan jeg ikke hente en pakke, når der står “Ankommet - ikke klar afhentning” på Track & Trace siden?
Det skyldes at Tusass skal klargøre forsendelsen til udlevering. Det kan være toldkontrol eller klargøring til at placere forsendelsen på en pakkehylde eller i en udleveringsautomat.
Hvordan kan jeg komme i kontakt med min lokale Tusass butik?
Du kan se adresser og åbningstider på alle Tusass butikker her. Ellers kan du skrive til post@tusass.gl eller ringe til 341255.
Kan man lave Track & Trace på en DHL Express pakke?
Ja! Du kan lave Track & Trace her på Tusass' hjemmeside. DHL Express pakker kan trackes på forsendelsens piece-ID (JD ....), som findes ved at tracke forsendelsens 10-cifrede nummer på www.dhl.dk. Brug dette 'JD'-nummer ved tracking på Tusass.gl. Der skal tilføjes et J + forsendelsens JD-nummer (Eksempel: JJD0100000...). Det 10 cifrede nummer kan i nogle tilfælde benyttes, men Tusass scanner først JJD-nummeret ved afsendelse fra København.
DHL Express pakker kan også følges på www.dhl.dk, men Track & Trace informationerne om Grønland er ikke fysiske scanninger, men informationer, der er sat ind på DHL's hjemmeside uden at pakken er blevet scannet. Det anbefales derfor at anvende Tusass’ hjemmeside.
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål til mit brev eller pakke?
Du kan kontakte din lokale Tusass butik eller sende en mail til post@tusass.gl.
Toldregler for pakker og breve der sendes fra Grønland til Danmark
Varer der sendes fra Grønland til Danmark fra følgende vareafsendere (ikke-privat-pakker):
I. en virksomhed eller privat i Grønland, der sender varer til en virksomhed i Danmark
II. en virksomhed i Grønland, der sender varer til en privat modtager i Danmark
Her skal der betales moms og afgifter ved indførsel til Danmark. Det er modtageren i Danmark der skal betale disse importomkostninger, når der køber en vare i et land uden for EU, herunder Grønland.
Varens værdi: Hvad skal der betales for:
0 - 1.150 kr. Der skal betale moms og importgebyr
Over 1.150 kr. Der skal betale moms, importgebyr eventuel told
Momsen er på 25 %. Den udregnes på baggrund af varens værdi, portoen og toldafgiften. Der er forskellige toldsatser, alt efter hvilken varekategori der er tale om. Toldstyrelsen i Danmark kan oplyse om toldsatser.
Der skal altid medfølge en faktura eller proformafaktura for disse forsendelser.
Varer der sendes fra en privat afsender i Grønland til en privat modtager i Danmark:
Varens værdi: Hvad skal der betales:
0– 360 kr. Ingen afgift eller moms
360– 1.150 kr. 25% moms af varen/gavens værdi + et importgebyr
Over 1.150 kr. 25% moms af varen/gavens værdi + et importgebyr + told 2,5%
Importgebyr er p.t. 160 kr. ved PostNord Danmark. Det er vigtigt at private afsendere i Grønland, der sender til en privat modtager i Danmark eller øvrige lande, oplyser pakkens indhold og værdi. Ellers kan pakken forventes udtaget til kontrol og pakkens indhold værdiansættes af Toldmyndigheden.
Mangler der information om indhold eller skønnes varen værdisat for lavt, vil Toldmyndigheden kontakte modtageren i Danmark. Svarer modtageren ikke på henvendelsen fra Toldmyndigheden, vil forsendelsen blive sendt retur til afsender i Grønland.
Toldregler for pakker og breve der sendes fra Danmark til Grønland
Tusass tager ikke import afgift for at toldbehandle pakker og breve ved ankomst til Grønland.
Naalakkersuisut har afgifter på følgende varer som importeres til Grønland – se PDF.
Fandt du ikke, det du søgte?