Hvad kan vi hjælpe med?

Benyt søgefeltet eller klik dig frem via menuen nedenfor.
Tjenestespecifikke vilkår for Tusass Erhverv mobiltjenesten

1. Abonnementsvilkårenes omfang

For aftaler med erhvervsvirksomheder om adgang til Tusass Erhverv mobiltjenesten, der udbydes af Tusass i henhold til selskabets koncession, gælder følgende tjenestespecifikke vilkår i supplement til ”Generelle vilkår for levering og drift af Tusass A/S’ tjenester – Erhverv”. Ved modstrid mellem vilkårene går de tjenestespecifikke vilkår for Tusass Erhverv mobiltjeneste forud for de generelle vilkår.

2. Forudsætninger

Oplysning om den til enhver tid værende mobildækning i Grønland fremgår af Tusass's hjemmeside, www.tusass.gl, eller kan oplyses ved henvendelse til Tusass. Mobiltjenesten kan kun benyttes inden for områder med mobildækning.

Brugen af Tusass Erhverv mobiltjenester forudsætter, at kundens terminaludstyr er beregnet til dette, og at kundens udstyr er opsat korrekt.

Køb af Tusass Erhverv mobil er betinget af, at såfremt kunden måtte have andre mobilabonnementer hos Tusass, som ikke er et Tusass Erhverv mobil, så skal disse som udgangspunkt konverteres til Tusass Erhverv mobil.

3. Tusass´s leveringsforpligtigelse, herunder faciliteter og funktioner

3.a. Faciliteter og funktioner

Det fremgår af Tusass's produktoversigt for den valgte Tusass Erhverv mobilabonnementspakke, hvilke faciliteter og funktioner kunden har adgang til.

Tusass Erhverv giver kunden adgang til, mod betaling, at benytte Tusass's mobiltaletjeneste og mobildatatjeneste, og at sende/modtage SMS- og MMS beskeder. Brugen heraf forudsætter, at kundens telefon er beregnet til dette.

Tusass Erhverv giver endvidere kunden mulighed for at købe indholdstakserede tjenester, hvilket eksempelvis kan være billeder, ringetoner eller deltagelse i konkurrencer. Det er kundens ansvar at sikre, at kundens telefon er beregnet til dette. Ligeledes er det kunden, der hæfter for købet af disse tjenester på samme måde som for øvrige køb. Kunden bør i denne forbindelse være opmærksom på, at tjenesterne koster et beløb ud over det, som kunden normalt betaler for Tusass Erhverv. Prisen på Tusass Erhverv oplyses i forbindelse med markedsføringen heraf. De indholdstakserede tjenester kan udbydes af Tusass eller af andre indholdsudbydere. I begge tilfælde opkræves betalingen for de indholdstakserede tjenester af Tusass.

Kunden skal ligeledes være opmærksom på, at der kan forekomme andre fortrydelsesregler ved køb af indholdstakserede tjenester. Dette oplyses i forbindelse med sådanne tjenester.

3.b. Drift og hastighed

Kunden er bekendt med, at der kan forekomme udsving i kommunikationshastigheden, som følge af Tusass Erhverv mobiltjenestens tekniske egenskaber.

En forbindelse til Tusass Erhverv mobiltjeneste leveres med en nærmere angivet maksimal hastighed. Hastigheden kan variere afhængigt af, hvor mange kunder, der benytter mobilnettet/samme mast samtidig (delt kapacitet), og afhængigt af, hvilket område kunden befinder sig i. For alle Tusass Erhverv mobiltjenester gælder, at hastighederne er angivet inklusiv et protokol overhead.

Tusass forbeholder sig ret til midlertidigt at begrænse mulighederne for anvendelse af Tusass Erhverv mobiltjenesten i forbindelse med foranstaltninger, der skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelses-, drifts- og sikkerhedsmæssige årsager, eller som måtte være nødvendige for at imødekomme krav fra myndighederne.

Tusass forbeholder sig endvidere ret til (uden at kunden kan kræve erstatning fra Tusass, som følge heraf):

  • At teste for åbne porte (herunder proxies) e-mail-servere (relays) på kundens udstyr, der kan give anledning til misbrug.
  • At afvise ind- og udgående e-mails, som vurderes at være eksempelvis virus, spam eller phishing.
  • At blokere for tredjemands forbindelser til Tusass's internettjeneste, hvor forbindelsen vurderes misbrugt, eksempelvis. til at sprede virus, spam eller phishing.
  • At begrænse mængden af SMS, MMS, e-mails mv. pr. tidsenhed.
  • At opgradere netværk og øvrige komponenter i nødvendigt omfang.

3.c. Kundens ansvar for færden på nettet

Tusass har intet ansvar for det, som kunden kan få adgang til på nettet. Forbrug på internettet kan medføre, at kundens hardware eller software bliver smittet med virus og/eller andet skadeligt software. Tusass har ingen indflydelse på dette og kan derfor ikke drages til ansvar for mulige skader og/eller tab, der måtte opstå som følge af dette.

3.d. Nummeroplysningsdata

Såfremt kunden ønsker det, oplyses mobiltelefonnummeret på nummeroplysningen og på Tusass's oplysningstjeneste på internettet.

Kundens mobiltelefonnummer vil til enhver tid blive oplyst i forbindelse med nødtelefonen 112, til politi og andre teleudbydere, hvis dette skulle være nødvendigt i forbindelse med signalering.

4. Betaling og abonnementsforhold

4.a. Opkrævning

Priserne for de ydelser, som udbydes under Tusass Erhverv, fastsættes af Tusass og godkendes af Naalakkersuisut efter de herom gældende regler.

4.b. Ubrugt abonnement

Der ydes ikke refusion af ubrugt Tusass Erhverv abonnement (helt eller delvist), ligesom ubrugt abonnement ikke kan overflyttes til en ny periode.

4.c. Skifte mellem abonnementer

Når kunden skifter sit Tusass Erhverv mobilabonnement før den 20. i måneden, træder ændringen i kraft ved førstkommende månedsskifte.

Når kunden skifter sit Tusass Erhverv mobilabonnement efter den 20. i måneden, træder ændringen først i kraft efter udløbet af den efterfølgende måned.

Hvis kunden har skiftet sit Tusass Erhverv mobilabonnement, kan kunden ikke efterfølgende skifte sit Tusass Erhverv mobilabonnement i samme måned, ligesom kunden ikke kan skifte sit abonnement i den første måned efter oprettelsen.

4.d. Ved forbrug udover abonnement

Tale:

Det inkluderede taleindhold i et Tusass Erhverv abonnement gælder kun for opkald til Tusass´s grønlandske fastnet- og mobiltelefonnumre. Taleindholdet kan ikke bruges til særtakserede numre som 90-numre eller lignende indholdstakserede tjenester (eksempelvis nummeroplysning). Det inkluderede taleindhold kan heller ikke benyttes til opkald til og fra udlandet – herunder roaming. Taksering for særtakserede og indholdstakserede tjenester følger Tusass’s almindelige takster og bliver opkrævet særskilt.

Mobildata:

Inkluderede mobildata i et Tusass Erhverv abonnement omfatter kun forbrug i Tusass´s mobilnetværk. Overskrider kundens forbrug af mobildata det, der er inkluderet i abonnementet, vil Tusass taksere yderligere mobildataforbrug. Taksering for yderligere forbrug af mobildata følger Tusass Erhvervs enhver gældende produktspecifikke takster og bliver opkrævet særskilt.

Forbrug i udlandet takseres efter de til enhver tid gældende takster, der kan findes på www.tusass.gl.

Kundens data forbrug bliver opgjort for hvert påbegyndt 10 KB data, som bliver afsendt og/eller modtaget, hvilket gælder både i Grønland og i udlandet.

SMS/MMS:

Fri SMS og MMS er inkluderet i abonnementet. Fri SMS og MMS kan bruges til alle almindelige grønlandske mobilnumre i Tusass´s mobilnetværk.

Fri SMS og MMS gælder ikke ved:

  • indholdstakserede tjenester bestilt via SMS eller MMS.
  • SMS og MMS afsendt fra udlandet.
  • Web SMS og MMS.
  • SMS og MMS til andre operatører herunder udenlandske mobilnumre.

Disse takseres efter de i øvrigt gældende takster.

SMS beskeder, der bliver sendt i udlandet, takseres i henhold til roamingoversigten på www.tusass.gl.

Indholdstakserede SMS beskeder (eksempelvis donationer) koster den til enhver tid angivne pris. Dette betyder, at denne type SMS besked ikke er gratis, uanset at kunden har frit forbrug. Doneres der eksempelvis et beløb til en indsamling, er det kun selve SMS beskeden, der er fri. Selve donationen vil blive opkrævet særskilt i regningen.

Misbrug:

SMS- og MMS beskederne må ikke:

  • Opkald må ikke være maskinskabte (maskinelt foretagne opkald)
  • Være maskinskabte (maskinelt afsendte) – Alarmer er dog undtaget
  • Sendes som en serie af identiske SMS & MMS beskeder til samme modtager
  • Bruges til chikane eller spam af enkeltpersoner eller grupper

Ved misbrug kan Tusass spærre kundens abonnement med øjeblikkelig virkning.

4.e. Roaming

Tusass har indgået aftaler med en række udenlandske teleselskaber, således at Tusass's kunder kan anvende mobiltjenesten i disses mobilnet. Tusass er ikke ansvarlig for netværksdækning og -adgang mv. i forbindelse med roaming.

Kunden skal være opmærksom på, at taksten for benyttelse af mobiltjenesten i fremmede mobilnet er forskellig fra taksten i Tusass's net, samt at der opkræves roaming afgift for både de opkald, som kunden modtager, og for opkald – herunder dataopkald – som kunden selv foretager. For mobildata består forbrug af både sendte og modtagne megabytes.

Kunden skal ligeledes være opmærksom på, at der kan ske en forsinket opkrævning for forbrug på fremmede mobilnet, idet Tusass skal afvente opkrævninger hos disse mobiloperatører førend Tusass kan opkræve egne kunder.

Anvendelse af roaming med Tusass Erhverv mobilabonnement vil blive opkrævet i regningen.

Tusass er ikke ansvarlig for dækning, kvalitet, sikkerhed og udbud af service på de respektive udenlandske net. Tusass er ikke ansvarlig for udenlandske udbyderes behandling af personoplysninger.

5. Kort og koder

For at gøre brug af Tusass Erhverv mobilabonnement skal kunden bruge Tusass SIM-kort. Er kunden i forvejen kunde hos Tusass, vil det eksisterende SIM-kort kunne benyttes i de fleste tilfælde. Som helt ny kunde skal kunden først have et SIM-kort, som kan fås ved Tusass butikker, hvortil der er knyttet 2 hemmelige koder, et Personal Identification Number (PIN-kode) og en Personal Unblocking Key (PUK-kode). PIN- og PUK-kode benyttes for at forhindre misbrug af SIM-kortet. SIM-kortet, PIN-koden og PUK-koden er personlige for kunden og skal opbevares på en sikker måde.

PIN-koder, PUK-koder og øvrige koder stillet til rådighed af Tusass er Tusass's ejendom og betragtes som tilbageleveret ved abonnementets ophør. Såfremt PIN-koden indtastes forkert 3 gange i træk, spærres SIM-kortet automatisk og kan herefter kun genåbnes med PUK-koden. Indtastes PUK-koden forkert 10 gange i træk, blokeres SIM-kortet permanent.

Kunden bærer ansvaret for andres misbrug af kundens koder og SIM-kort. Kunden skal omgående underrette Tusass, såfremt der sker misbrug, koder er bortkommet eller hvis en anden får uberettiget kendskab til PIN-koden, således at Tusass kan spærre for yderligere misbrug.

Kunden kan skaffe sig et nyt SIM-kort, hvis det gamle SIM-kort mistes eller er inaktivt.

Hvis kunden mister sit SIM-kort, skal kunden hurtigst muligt give besked til Tusass herom.

6. Ikrafttrædelse

Nærværende tjenestespecifikke vilkår for Tusass Erhverv mobil er godkendt af Naalakkersuisut og træder i kraft den 1. november 2017.

Tillægsvilkår for Danske numre - Privat og Erhverv

1. Generelt

For aftale om tjenesten Danske numre for Tusass gælder herværende vilkår i tillæg til vilkår for Tusass tjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse tillægsvilkår forud.

2. Brug af Danske numre for Tusass

Et dansk nummer er kun tilgængeligt for Tusass og er et 8-cifret dansk nummer uden simkort, der bliver tilknyttet til et Tusass nummer. Det danske nummer giver mulighed for videreformidling af SMS-beskeder og/eller opkald, som går igennem det danske nummer videre til Tusass nummeret.

3. Regler for danske numre

Tusass forbeholder sig retten til at nægte oprettelse af et dansk nummer eller afmelde og ophøre brug af det danske nummer efter forudgående varsel. Tusass forbeholder sig ligeledes retten til at opkræve særskilt betaling for det danske nummer. Evt. opkrævning sker efter forudgående varselsperiode på 3 måneder.

4. Ikrafttrædelse

Tillægsvilkårene for Danske numre for Tusass træder i kraft 1. august 2020

Tillægsvilkår for Tusass til børn - Privat og Erhverv

1. Generelt

For aftale om tjenesten Tusass til børn gælder herværende vilkår i tillæg til vilkår for Tusass tjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse tillægsvilkår forud.

2. Tjenesten Tusass til børn

Tusass til børn er et mobilabonnement, der indeholder fri tale og sms/mms herhjemme og et nærmere definereret mobildata, som kan ses på tusass.gl. Tusass til børn kan kun købes ved selvbetjening på tusass.gl.

3. Betingelser for Tusass til børn

Tusass til børn er kun tilgængeligt for børn mellem 5 og 17 år.

Ved oprettelse skal barnets CPR-nummer og postnummer indtastes for at validere alder og adresse. Der kan kun oprettes ét Tusass til børn abonnement pr. barn.

En ufravigelig betingelse for oprettelse af Tusass til børn er, at abonnementet skal tilknyttes et Tusass mobil og/eller Tusass internet abonnement, som bliver den abonnementsansvarlig.

Har den abonnementsansvarlige et erhvervsprodukt fra Tusass, skal der samtidig oprettes særskilt betalingsaftale med egen betalingskort, som Tusass til børn skal betales fra.

For private Tusass kunder skal betalinger for Tusass til børn tilknyttes eksisterende betalingskort, som den abonnementsansvarlige i forvejen bruger.

Når den abonnementsansvarliges abonnement opsiges, opsiges samtidigt tilhørende abonnementer med Tusass til børn. På måneden hvor barnet bliver myndigt og fylder 18 år, opsiges Tusass til børn abonnementet automatisk ved månedens udgang og skifter til taletid.

4. Misbrug

Tusass forbeholder sig retten til at undersøge mistanke om misbrug og fravigelser af herværende betingelser for brug af Tusass til børn og ved bekræftelse herom afmelde og ophøre brug af Tusass til børn.

5. Ikrafttrædelse

Tillægsvilkårene for Tusass til børn træder i kraft 1. december 2020

Tillægsvilkår for Ekstra data - Privat og Erhverv

1. Generelt

For aftale om tjenesten Ekstra data gælder herværende vilkår i tillæg til vilkår for Tusass tjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse tillægsvilkår forud.

2. Tjenesten Ekstra data

Køb af ekstra data er kun tilgængelig for Tusass mobilabonnementer og er et tilkøb af ekstra data udover inkluderet mobildata i mobilabonnementet. Køb af ekstra data kan kun foretages ved selvbetjening på tusass.gl og skal betales forud med betalingskort.

3. Betingelser for Ekstra data

Køb af ekstra data forudsætter, at mobilabonnementet ikke har ubetalte tjenester.

Ekstra data er gyldig i 30 dage fra købsdato. Ved køb af flere ekstra data eller ved månedsskifte, hvor inkluderet mobildata nulstilles, er det altid ældste køb af ekstra data, der går forud for forbrugsafregning af mobildata – medmindre ældste ekstra data udløber.

Ved køb af ekstra data bortfalder fortrydelsesretten ligesom ubrugt ekstra data ikke kan refunderes eller overføres efter 30 dage.

4. Ikrafttrædelse

Tillægsvilkårene for Ekstra data træder i kraft 1. december 2020

Kan du ikke finde det, du leder efter? Tag kontakt til os
Klik på ‘Kontakt os’ og send os dit spørgsmål. Vi besvarer dig, så snart det er muligt.
Kontakt os

Kontakt

Tak for din henvendelse, du bliver kontaktet af vores ervhvervsrådgivere indenfor 5 hverdage.

Du vil blive kontaktet af en af vores erhvervsrådgivere.

*
*
*
*
*

Kontakt os

Tak for din henvendelse,
du bliver kontaktet indenfor 5 hverdage.
*
*
*
*
*
*
*